Phyllis Lei Furumoto voksede op i Iowa, USA, lige efter anden verdenskrig. Hendes mor, Alice, havde høje forventninger og var en seriøs opdrager for sit første barn. Dette mor-datter-forhold var ikke altid let, men der var dog en gensidig respekt og forståelse for hinandens natur. Da Phyllis endelig accepterede sin bedstemors tilbud om at arbejde sammen med hende, var det ud fra et ønske om at overgive sig til familiepligten. Som årene gik, skabte Phyllis et liv omkring sin skæbne og sin rolle som Takata Senseis efterfølger. Det var det perfekte kald for hende.
Phyllis og jeg flyttede til Green Valley, Arizona i 2008 for at være tæt på Alice og så Phyllis kunne tilbringe mere tid sammen med sin mor. Efterhånden som jeg lærte Alice at kende, så jeg, hvor nært hun holdt sin Reiki-praksis og mindet om sin mor, Hawayo. For Alice var Reiki noget personligt, som man kun skulle tale med sin lærer om. Dette bragte ofte Phyllis i en udfordrende situation, men støttede hende samtidig i at fastholde traditionen og kulturen i Reiki som en japansk helbredende folkekunst. Alice værdsatte gaven af Reiki, som hun fik af Chujiro Hayashi, da hun var en ung pige. Hun havde sin egen personlige Reikipraksis, som hun delte med sine børn, efterhånden som de voksede op. Valget at stifte familie i stedet for at blive Reikimester tilfredstillede hende. Hun havde en enestående plads i vores linie. Hun var datter af en Grandmaster og mor til hendes efterfølger.
Phyllis helligede sit liv til at blive Grandmaster i en liniepraksis. Hun støttede Reiki-fællesskaber rundt om i verden med historier om sin bedstemors lære. Hun udviklede praksisen til en klar måde at definere Usui Shiki Ryoho på. Hun skabte fællesskab overalt, hvor hun kom, og inspirerede Reiki-elever til at samles og støtte hinanden. Hun fokuserede på de færdigheder, der er nødvendige for klar kommunikation med medfølelse og havde en vision om potentialet i et globalt Reiki-fællesskab, samtidig med at hun selv var en nysgerrig elev.
Phyllis opbyggede et fællesskab af oversættere og tolke på ni sprog til at samarbejde med hende i grupper rundt om i verden. Jeg husker, at hun flere gange, når hun blev tolket på et sprog, hun ikke kendte, kunne mærke når ordets energi ikke var helt rigtig. For hendes tolke var det en ny oplevelse med energien i ordets betydning snarere end selve ordene. Hun var åben for at møde elever af alle slags og efterlod sig en arv på tusindvis timers lyd- og video-undervisning. Hendes første reaktion på spørgsmål og bekymringer fra Reiki-elever var at mødes og tilbyde en “workshop”. Phyllis elskede mysteriet ved Reiki og var engageret i at udforske og overveje de spørgsmål, der følger med udøvelsen af Reiki.
Tidspunktet for denne udgave af Den Grå Bog er tilfældigt valgt. En ny generation fører traditionen af spirituel linie videre i vores form for praksis. Selv om min sorgproces ved tabet af min kære partner fortsætter, er jeg velsignet med at være en bro, et link, til Phyllis’ efterfølger, Grandmaster Johannes Reindl. Jeg har set og følt hans energi, som er berørt af mysteriet om spirituel linie, som om Phyllis fylder sit lys i ham. De tusindvis af Reiki-elever, der er blevet berørt af Furumoto Senseis lære, og Reiki-elever der lige er begyndt på deres rejse, har mulighed for at “kende igen” og genkende dette mysterie om spirituel linie gennem deres forhold til Johannes.
~Joyce Winough
Green Valley, AZ
1 juni 2021
